mandag den 13. maj 2013

Generalstrejke

- det blev kolonihaven ramt af i går....

Kameraet strartede strejken, da jeg lørdag skulle tage et billede af fasanerne der gik på græsplænen ca. 2 meter fra mig.

Trillebøren strejkede og 'sparkede' mig eftertrykkeligt over skinnebenet med et af benene

Velviljen strejkede da en 'sur nabokone' mente jeg var selvskrevet til at vaske op efter generalforsamling i kredsen

Vejret strejkede lørdag aften, et øsende regnvejr blev det

Rygraden/viljestyrken strejkede, da jeg 'kom til' at købe kage, da jeg skulle købe sætteløg (kom også til at købe 8 knoldselleri planter)

Opvågningsmekanismen strejkede søndag morgen, så jeg fik sovet til kl. 8.30 :o)

Vejret strejkede igen søndag formiddag

Persillefrøene strejkede, da de spredtes ud over et stort areal, da jeg lukkede posen op, så gad vide hvor der kommer persille ...

Leddene strejkede i protest over det dårlige vejr, ikke tale om de ville arbejde mere

Så strejkede jeg altså også. Pakkede sammen. Kørte hjem. Smed mig på sofaen. Så film resten af søndag....

Men nåede da at flytte en ordentlig mængde ukrudt, sætte løg, plante knoldselleri, sprede persillefrø og så basilikum.

Håber generalstrejken er ovre i dag ;o)

3 kommentarer:

  1. En af de dage hvor alting bare går galt.
    Det kender vi hvis alle.
    Håber det var en god film du så..
    Knus Aase.

    SvarSlet
  2. Det var det. Den hedder 'Livet er smukt' og er Italiensk. Kan godt anbefales.

    SvarSlet
    Svar
    1. OK. Så var dagen da ikke så ringe endda.

      Slet