fredag den 28. juni 2013

Det sædvanlige, .... tak !

Det er efterhånden mere sædvanen end andet, at jeg får opdateret bloggen om fredagen.... og kun der....

Ikke fordi jeg har lyst, jeg ville allerhelst opdatere hver dag, men jeg synes tiden forsvinder mellem fingrene på mig. Tænk sig, nu er der allerede gået en uge igen...


Der er så mange ting at glæde sig over, at det måske er det der tager tiden. Så er det jo ikke så ringe. Og jeg glæder mig bl.a. til at blive Moster, koncert med ham 'den gamle Cohen' .... SOMMERFERIE... drenegenes fødselsdag... og mange mange flere ting :o)
I morgen får jeg besøg af min Far :o). Han tager Else, min storebror John, han kone Lene og børnene Julie og Andreas med. Vi skal recidere i kolonihaven i morgen. Jeg glæder mig. Håber på godt vejr, så dørene kan smækkes op ud i det fri...


Håber vi ses inden næste fredag :o) ... jeg skal gøre mit bedste

fredag den 21. juni 2013

Wuuuussszzzzz

... her kom jeg lige flyvende....

Føler jeg har så travlt i øjeblikket, at jeg nærmest er en lavtgående jetjager.

Der er mange der rykker i mig, og mange ender der skal bindes....

Rigtig mange ting kan man glæde sig over : jeg skal holde weekend med Anders, bliver alene på matriklen fra. 19. juli, har givet et par møbler videre til en der satte pris på det, meldt mig som frivillig på Haderslev Kvinde Krisecenter, har næsten fået ukrudtet bekæmpet i kolonihaven, skal have gæster i samme have søndag og igen på næste lørdag :o), har planer for 117 ting der skal ske....

Og få ting at være sur over.... og dem gider jeg så ikke nævne....

Der blev konstateret at jeg var 'enlig' den anden dag, ikke 'single'. Der måtte jeg så lige korrigere. Jeg er single, men bestemt ikke enlig. Jeg har så mange dejlige mennesker i mit liv, så enlig er jeg bestemt ikke. Ej heller alene ret længe ad gangen.

Ka' I have en kanon week-end. Prøver at lokke Anders og kameraet med i haven i morgen, så kan jeg måske vise nogle billeder mandag ;o)

Og så wuuuuuussssszzzzzzzzz er jeg væk igen :)

fredag den 14. juni 2013

Plastikposerne gang gennem verdenen ...


Tænk det er så galt fat, håber I kan se hvad det er jeg har sat ind. Ellers er linket lige her : http://www.recyclart.org/page/41/. Den er godt nok på engelsk, men beskriver meget godt, hvor meget der kunne spares, hvis folk gad medbringe et indkøbsnet.

Ellers går det godt, hovedet op og benene ned. Mit loppemarkedsprojekt var ved at tippe mig, jeg synes jeg skulle finde så meget frem og lave så meget på ingen tid. Nu har jeg allerede en del og lovning på lidt mere, så mon ikke det går, og så må alt det kreative vente til næste loppemarked.

Ønsker jer en god week-end. Knus herfra.

torsdag den 6. juni 2013

Kolonihaven tirsdag aften

Jeg var på jagt i kolonihaven tirsdag aften. Dels efter dræbersnegle og ukrudt. Men også med kameraet så jeg kan forsøde bloggen med lidt billeder....


Allium blomstrer. Og smukke er de. Men underligt at deres blade visner, når blomsten dukke op. Det tager lidt glansen af Gertud. I forgrunden er 'Duehoved' igang....


Men sikke en stjernevrimmel. Tænk at naturen kan lave noget på smukt.


Akelejerne er også på det højeste lige nu. Og smukke er de jo. Og heldigvis har jeg en kollega, der glad og gerne tager noget af overskuddet. De er nemlig mere end villige til at formere sig. Resten ryger i potter og med til loppemarkedet d. 6. juli i Humlehaven.


Før har jeg ikke været så meget til græs. Græs var for mig noget man hev op mellem planterne eller lod det stå i græsplænen. Men jeg var heldig at få en flot græs for et års tid siden. Og lige nu 'blomsterer' den. Den er da charmerende.


Æblerne begynder at vise sig. Glæder mig til at sætte tænderne i de saftigste og mest smagfulde æbler jeg nogensinde har smagt. Det er tæt på 'æbleforgiftning' i efteråret, så godt smager de. Det er sorten 'Aroma' og det kan jeg skrive under på det er...


En væltet blåregn. Undskyld billedet. Men den blev skåret kraftigt tilbage for et par år siden, den er ved at være temmelig gammel, og bar præg deraf. Så den fik en tur med saven. Og nu kommer den fint igen. Den skal dog begrænses hvis den skal bo hos mig.... så frem med saksen og klip klip, når den bliver for lang....


Som I kan se er billederne taget før jeg gik i krig med haven i går. Jeg havde fri fra middag og nåede vidt omkring. Men det trængte også.


Pæonerne er begyndt at springe ud. Også der mangler også en kærlig hånd.
Jeg har to slags pæoner. Nogle røde med store knopper og nogle lyserøde med mindre knopper. De lyserøde har myrerne belejret, helt og adeles. Hvis man forsøger at røre ved dem, bliver man genstand for fælles vrede i det lille samfund.... Underligt hvorfor nogle tiltrækker myrer og andre ikke gør...
Det kan være du har forklaringen derude...


Den behøver ikke nærmere præsentation. Den var lige blevet klippet ned, dengang vi overtog haven. Men er kommet godt efter det, og er i dag igen en halvstor tæt busk. Den er belejret på bagsiden af Storkonvaller. Tror jeg befrier den lidt for belejringen i løbet af kort tid og samler Storkonvallerne lidt.
Sidste år klippede jeg endnu en Rhododendron ned. Den er også godt på vej, men det tager nu lidt tid inden den er på størrelse med denne igen...


Lodden løvefod. Endnu en flittig plante. Der findes mange små 'lodne løvefødder' rundt i haven...


Tæt på. Det varer ikke længe inden helt limegrønne blomster viser sig...


Mon jeg når det i år. Sidste år vendte jeg ryggen til ribsbusken i et kort sekund og det benyttede fuglene sig så af. De spiste til den store guldmedalje og der blev en sjat på størrelse med en flaske saft tilbage til mig... Hrmfff.... I år er jeg klar.... mere end klar.... så kom nu bliv røde, bliv røde, bliv røde....


Urtehaven. Løgene til højre står fint. Vi har løg-konkurrence i år i kolonihaven. Og jeg skal give naboen kamp til stregen skal jeg. Men han plejer at vinde, så der er noget at leve op til...
Knoldsellerierne i midten, er lidt snyd, de er købte. Men de får lov at vokse videre her hos mig... Ellers er der porrer, gulerødder, rødbeder, pastinakker (eller plastiknakker som Anders kalder dem), bønner og ærter.


Og som I kan se er rabarberne gået i stok. Det går godt. Jeg må have plukket resten. Konverteret det til en omgang saft til saftevand. Så mon ikke det går alligevel....


I min plantebørnehave står lidt flere akelejer. De får også nyt sted at bo.


Parykbusken står i krukken ved havelågen. Men den har det ikke godt. I aften kommer vor havekonsulent, Ole, på havevandring i haven, så vil jeg spørge ham hvad der går galt. Måske skal den bare have noget mere at leve af.... 


Sidst men ikke mindst billeder af 'Tobakspibeplanten'. Godt gemt under bladdækket hænger de sødeste små 'merskumspiber'. De er da charmerende...


Håber du nød turen rundt i haven. Der kommer flere billeder, med mere krudt og mindre ukrudt i den nærmeste fremtid.

mandag den 3. juni 2013

Weekendens herligheder

Et besøg der i den grad gav fornyet energi på kontoen. Veninden og hendes mand. Selv om vi jo alligevel har en del år til forskel, så er det utroligt så godt vi svinger. Og hold op hvor jeg holder af hende. Hun har lagt øre til meget 'overflod' i mit liv. Og hun er her stadig. Jeg er heldig.
Vi travede det meste af Haderslev tynd. Ihvertfald den spændende del, ifølge mig. De har varslet et besøg mere, og det glæder jeg mig allerede til.

Og så lige et billede af en af arvingerne. Det er soldaten til venstre. Der var 'Hertug Hans Fest' i Haderslev i weekenden. Og et middelaldermarked voksede op i Damparken. Sønnike var, sammen med sin gruppe, men til at levendegøre middelalderen.