Nyt fra jomfruburet

I week-enden var jeg endelig hjemme i dagslys. Det giver nu det bedste indtryk. OG har fået fat i et nyt SD kort. Jomfruburet er blevet ændret lidt siden sidst I så den. Ikke at 'Marie-oprydningspige' er bedre til at komme forbi, se bare på sofabordet. Mit smukke sofabord, jeg har fået den af min veninde, hvor den har været i familiens eje i mange år.

Mit nye spisebord, er som I kan se, rundt. Og med 4 dejlige fletstole til. Men armlæn, næsten det bedste. Det giver betydelig mere plads end det firkantede jeg havde før. Sofaen, er også 'ny' ihvertfald for mig. Et brugt køb, der kan give glæde i mange år. Sjovt nok, kan de tre billeder altså ikke hænge sigselv op. Tror jeg har købt lærredet det forkerte sted, for andres billeder hopper lige op på væggen ;o)

Gyngestolen havde jeg med fra Peter, måske bliver den skiftet ud med noget andet. Kan ikke helt bestemme mig endnu.

Eftertanke

Tid til eftertanker.

Nu er det snart et år siden jeg flyttede fra Peter. Og eftertankerne rammer som perler på snor i øjeblikket. Tyndhudet er jeg også, mere end normalt. Men mon ikke det ikke er meget almindelig ?

Jeg er kommet utrolig langt på det år. Jeg har stadig mit job, og er glad for det. Bor stadig i 'jomfruburet', der dog i dag bærer mere præg af mig, end de billeder jeg lagde ud for længe siden (så snart jeg får et nyt SD-kort til kameraet, dukker der sikkert nogle flere billeder op her... ). Kolonihaven er stadig min, og jeg glæder mig utroligt til der bliver bedre vejr, så jeg kan komme igang igen derude.

Der har været en lang periode, hvor jeg 'holdt fast' i Peter. Selv om han absolut ikke var et rart menneske overfor mig. Eller rettere, jeg holdt ham 'oven vande'. Ikke af hensyn til Peter, men af hensyn til hans Mor. Hun skulle ikke opleve at Peter var sunket så dybt som han er. Da hun ikke er mere, desværre, hun var et fantastisk menneske - så nu har jeg helt sluppet Peter. En underlig følelse, jeg føler ikke jeg har været single længe. Først boede jeg sammen med roommaten Jens og så har jeg først givet los på Peter efter begravelsen af hans Mor. Nu føler jeg mig mere fri end jeg har gjort længe, så nu står jeg ikke til ansvar for andre end migselv.

Hvordan tegner det næste år så ? Jamen... hmmm... noget anderledes end det år der er gået. Jobbet, lejligheden og kolonihaven er det samme, men nu er jeg 'super-single', hvilket passer mig strålende.  

Det kan kun blive godt ...   

Skulle jeg være alternativ i år....

Var ude i et af disse forslag, da tanken faldt på juletræ. Det kunne være smart. Så kunne den rulles/klappes sammen og smides i kisten med julepynt eller stilles bag en dør.

En af mine kolleger sælger dog juletræer, der støtter et godt formål, så det bliver traditionelt hos mig i år. Så nu mangler jeg kun slik og kartofler. Men intet af det bliver købt før d. 23. I kan sikkert gætte, hvad der ikke ville være tilbage d. 24. når ungerne kom.... og det var nok ikke kartoflerne ;o)Og så mangler jeg lige et par julevisitter, så er jeg bare klar....

Kom an jul... kom an....

Jeg er næsten 'klar, parat, start' til julens hygge.
Julegaverne er på plads, mangler kun at aflevere den sidste.
I dag bliver maden købt ind, det som ikke allerede befinder sig i fryseren.
Så der absolut kun er træ og kartofler tilbage til de sidste dage inden jul.
Week-enden byder på jule-småkage-bagning med ungerne. Det bliver hyggeligt.
Glæder mig til jul(e-ferien) ... ret så meget ....

En stolt Moster

Det er hvad jeg er.... her er vidunderet.... er han ikke bare dejlig. Glæder mig vildt til at skulle se ham søndag.
Så jeg må hellere stryge tøjet, pudse skoene og pakke barselsgaven ind, så jeg kan gøre det bedste indtryk på den lille mand...
Lille og lille, det er måske ikke helt korrekt. Han var 54 cm og vejede 3890 g. Så han er jo allerede en stor dreng. Mosters dreng.

Mursten på mursten....

Nu er det jo ikke, sådan at jeg bygger hus. Det holder jeg mig langt væk fra, det ville sikkert både blive vind og skæv :)

Ken Folletts 'Giganternes fald' er landet på mit natbord. En 'lille' sag, der giver gode armmuskler, god indsigt og forstand. Den er ualmindelig godt skrevet. Jeg er kun kommet en 'snas' hen i den, men er allerede landet i universet omkring minebyen i Wales, hvor det hele tager udgangspunkt.

Katarine den Store har til gengæld lige forladt mit natbord. Igen en 'mursten' på godt 600 sider. Utrolig spændende bog, med masser af historie. Informationstætheden er enorm. Hun var en dygtig, krævende, lyttende, enehersker. Hun flyttede virkelig noget i verdenshistorien. Den er som sådan ingen roman, for det hele bygger på breve til og fra Katarine og hendes egne erindringer.

Der er stadig puls....

Der er stadig puls, selv om bloggen er gabende tom. Hvorfor nu det ? Tja... det er vist noget med, at være 'overhalet' af hverdagen.
Bloggen 'brokker' sig, så jeg er ikke så vild med at skrive i den i øjeblikket. Jeg kan nemlig kun skrive i 'HTML' og ikke i 'Skriv'. Drøn irriterende.
Nogen der har løsningen på dette problem ?