Eftertanke

Tid til eftertanker.

Nu er det snart et år siden jeg flyttede fra Peter. Og eftertankerne rammer som perler på snor i øjeblikket. Tyndhudet er jeg også, mere end normalt. Men mon ikke det ikke er meget almindelig ?

Jeg er kommet utrolig langt på det år. Jeg har stadig mit job, og er glad for det. Bor stadig i 'jomfruburet', der dog i dag bærer mere præg af mig, end de billeder jeg lagde ud for længe siden (så snart jeg får et nyt SD-kort til kameraet, dukker der sikkert nogle flere billeder op her... ). Kolonihaven er stadig min, og jeg glæder mig utroligt til der bliver bedre vejr, så jeg kan komme igang igen derude.

Der har været en lang periode, hvor jeg 'holdt fast' i Peter. Selv om han absolut ikke var et rart menneske overfor mig. Eller rettere, jeg holdt ham 'oven vande'. Ikke af hensyn til Peter, men af hensyn til hans Mor. Hun skulle ikke opleve at Peter var sunket så dybt som han er. Da hun ikke er mere, desværre, hun var et fantastisk menneske - så nu har jeg helt sluppet Peter. En underlig følelse, jeg føler ikke jeg har været single længe. Først boede jeg sammen med roommaten Jens og så har jeg først givet los på Peter efter begravelsen af hans Mor. Nu føler jeg mig mere fri end jeg har gjort længe, så nu står jeg ikke til ansvar for andre end migselv.

Hvordan tegner det næste år så ? Jamen... hmmm... noget anderledes end det år der er gået. Jobbet, lejligheden og kolonihaven er det samme, men nu er jeg 'super-single', hvilket passer mig strålende.  

Det kan kun blive godt ...