onsdag den 17. juli 2013

Ferie, ferie, ferie....

... det er lige før jeg cykler i takt til den gamle sang i mit hoved hver morgen. Ferien er så tæt på, at man næsten kan lugte den og så alligevel såååå langt fra, for det er 'først' på fredag....



Et nærbillede af rødtjørnen der stod i vor gammel have i Jegerup

3. omgang med Krisecentret var i mandags. Og sidste omgang som føl. Jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg meldte mig som frivillig. Så jeg har 'sat' mig på et par dagvagter i næste uge og nattevagter i min sidste ferieuge. Da ingen har protesteret og sagt jeg ikke var klar, så må man formode at jeg er, og man skulle jo nødig komme til at kede sig ;o)

Fredag bliver en 'festdag'. Da får jeg nr. 2 hold nøgler til 'jomfruburet'. Min roommate flytter ud fredag. Kan næsten ikke få armene ned, kun når jeg cykler, da der ellers er fare for tandsættet ;o). Så ferie og frihed på samme dag. Man kunne jo gå hen og blive helt kulret.

Ferien i år bliver en 'blandet landhandel'. Lidt Krisecenter, lidt venindehygge (selv om vi 'storhygger' når vi er sammen), lidt kolonihave der bugner af ukrudt og frugt, lidt oprydningshjælp til en gammel mand som jeg holder af, lidt program redigering til husflidsforeningen, lidt rengøring i både kolonihaven og lejligheden, lidt omrokering i lejligheden. Og så rigtig meget afslapning...
Tror I jeg skal bruge 3 uger mere ;o)

En hund efter afslapning ... måske man skulle finde en plads i skyggen og tage det som hende :o)



2 kommentarer:

  1. Det var ikke så lidt du skal nå på tre uger.
    Pas nu godt på dig selv.
    Gode billeder. Tak for kigget.
    Rigtig god ferie.
    Knus Aase

    SvarSlet
  2. Ja men jeg vil da også ønske dig god ferie, håber den bliver rigtig god. Har lige set om dig gennem Aase.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet